| Burgerhjørnet startede som en lille pølsevogn for snart 15 år siden. Forretningen har siden vokset sig større og større. Vi har som kunder gennem flere år kendt til stedet, og har set hvordan man med rette kundebehandling kan få en succes til at blomstre yderligere, hvorfor vi efter en del overvejelser valgte at købe grillen, som vi overtog 01.05.2004. Alle kunder har taget utroligt godt imod os, ligesom alt personale har fortsat deres arbejde på stedet. Vi har fortsat med den kendte succes, de 2 årlige grisefester. Endvidere havde vi det første år besøg af den kendte tryllekunstner Mr. Mox, ligesom vi havde en sjov ”branddag” for børnene, hvor vi sluttede af med et kæmpe skumbad fyldt med slikposer. Dette skumbad er nu blevet en tradition. Efter vores første sæson, kunne vi se tilbage på et sjovt og meget lærerigt år. Den første lukkeperiode vi havde brugte vi til at få sat selve den indvendige spisestue i stand, vi har fået forstærket hegnet omkring vores mini racerbane, fået bygget et ekstra ishus, så vi på den måde vil forsøge at gøre noget ved vores, til tider, store køproblem. Vi har fået lavet et decideret afleveringsvindue hvor vi kan aflevere den bestilte mad. Alt i alt syntes vi selv at vi har fået lavet en del det første år. Selve lageret har også gennemgået en kraftig restaurering. |